Arbejdsmiljø
Du kan, som nøgleperson bidrage til at mistrivsel opdages hurtigt og håndteres rigtigt.
Hvordan kan jeg fremme mental sundhed?
Du kan fremme mental sundhed ved at være med til at skabe et godt arbejdsmiljø, der giver mulighed for, at alle medarbejderne kan trives. Du kan også bidrage til, at eventuel mistrivsel opdages hurtigt og håndteres rettidigt og fornuftigt, inden evt. mistrivsel udvikler sig til mentale helbredsproblemer.
Hjælp din arbejdsgiver med at skabe rammerne for:
- at medarbejderne kan bruge deres evner og udvikle sig
- at medarbejderne oplever, at de bidrager til fællesskabet og til de opgaver, der skal løses
- at medarbejderne har mulighed for at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer
- at medarbejderne bliver i stand til at håndtere pres og belastende situationer, hvis de opstår, og ellers ved hvor og hvordan de kan få hjælp.
Tal med ledere og medarbejdere om, hvordan det går på de fire områder. Tal også med dem om, hvad der skal til for at I bliver bedre til det. Måske kan I udforme en plan, hvor I skriver eller tegner, hvad I vil gøre og hvornår.
Når medarbejdere bliver 'stemplet' pga. mentale helbredsproblemer, skyldes det ofte uvidenhed og usikkerhed i omgivelserne. Du kan som nøgleperson, sammen med ledelsen, sørge for øget viden, kendskab og forståelse omkring mentale helbredsproblemer, hvordan I forebygger og håndterer dem, når de opstår, hvordan I spotter dem tidligt, og hvordan I kan fremme den mentale sundhed på jeres arbejdsplads. I kan sammen tage initiativ til at få eksterne oplægsholdere ud, tilbyde medarbejderne kurser, eller selv tage uddannelse indenfor området og oplyse andre i jeres organisation om emnet.
I vil ikke altid kunne forebygge jer ud af mistrivsel og mentale helbredsproblemer. Noget kan skyldes faktorer på arbejdet, og andet kan skyldes privatlivet – ofte er det en kombination af de to. Men du kan hjælpe din arbejdsgiver og jeres medarbejdere til at tage hånd om de arbejdsrelaterede problemer. Også når noget i privatlivet får indflydelse på arbejdslivet.
I kan sammen forsøge at skabe og vedligeholde et arbejdsmiljø, hvor det er rart at være, og hvor risikoen for, at mistrivsel udvikler sig til mentale helbredsproblemer, er lille, samt hvor folk, der udvikler mentale helbredsproblemer, stadig kan gå på arbejde.
Hvordan kan jeg være med til at forebygge mistrivsel?
Du kan som nøgleperson være med til at forebygge mistrivsel på følgende måder:
- Hjælp arbejdsgiveren med at udforme en overordnet plan for, hvordan I vil forsøge at spotte mistrivsel og mentale helbredsproblemer, og hvordan I vil sætte ind, hvis I spotter noget. Hvordan vil I spørge ind, støtte, tilpasse opgaver og tilbyde hjælp? Hvem skal gøre hvad? Hvordan vil I sikre viden hos medarbejderne om dette?
- Opfordr til en løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere om arbejdets tilrettelæggelse, fordeling af opgaver, planlægning af arbejdstid, fleksibilitet på arbejdspladsen, rummelighed ved periodevis nedsat arbejdsevne osv.
- Gør arbejdsgiveren opmærksom på det, hvis der er ubalance mellem de krav, der bliver stillet til medarbejderne og de ressourcer, de har til rådighed.
- Brug tid og kræfter på, sammen med ledere og medarbejdere, at skabe en arbejdsplads, hvor det er godt at være for alle, hvor der er godt sammenhold, og hvor I kan være åbne og tillidsfulde overfor hinanden.
Frem budskabet om, at et godt fællesskab skal kunne rumme forskellighed. Selv om fællesskabet som helhed er stærkt, kan det godt være ekskluderende for den ene – eller de få – medarbejdere, der er anderledes end flertallet, fx pga. køn, seksualitet, alder eller anden faglig, kulturel eller uddannelsesmæssig baggrund. Minoriserede medarbejdere er særlig udsatte for mistrivsel og mentale helbredsproblemer, måske fordi de kan have svært ved at blive en del af det fællesskab, som er på arbejdspladsen bl.a. pga. ubevidste bias. Det er vigtigt at have øje for og tilegne dig viden om, så du kan påvirke ledere og kollegaer til at være inkluderende og være opmærksom på evt. blinde vinkler.
Det er ledelsens ansvar, at der er et godt arbejdsmiljø og at medarbejderne har gode rammer for arbejdet, at der ikke stilles krav, der overstiger ressourcerne og at alle kan gå trygt på arbejde. Det er dit ansvar at være medarbejdernes talerør og give ledelsen feedback på, om disse betingelser er opfyldt. Du kan altså ikke ændre forholdene på arbejdspladsen, men du kan opfordre ledelsen til at sætte rammen og retningen for arbejdet, til at opstille mål og følge op på arbejdet både i forhold til den enkelte og overfor hele gruppe.
Du kan bakke op om, at I bruger tid på at give hinanden konstruktiv og fremadrettet feedback på jeres indsats og hjælpe med, at sikre, at I holder balancen mellem de krav, der er til jeres opgaver, og de ressourcer, I har til rådighed for at løse dem. Eller at I får tilpasset kravene og/eller ressourcerne. Det indebærer bl.a., at du kan bidrage til, at jeres arbejde tilrettelægges gennemskueligt og retfærdigt – både i forbindelse med det daglige arbejde, ændrede opgaver, forskellige forandringer og når det gælder håndtering af sygdom generelt og mentale helbredsproblemer specifikt.
Du kan fx tage initiativ til at der laves jævnlige trivselsmålinger, og at I får afdækket hvilke risici, der er til stede på arbejdspladsen, som kan have indvirkning på det psykiske og/eller fysiske arbejdsmiljø.
Vær en god rollemodel
Som nøgleperson er du selv en rollemodel for, hvordan du tilrettelægger dit arbejde og din fritid, hvordan dine samarbejdsrelationer er til dine kolleger og din chef, samt hvordan du agerer under pres.
Som rollemodel er det også en god idé at vise dine kollegaer, at du prioriterer pauserne. Pausen giver fornyet energi og ofte også et frisk blik på tingene. Inviter gerne til pause og vis, at det er i orden at holde korte pauser jævnligt – også sammen. Du kan også gå foran og vise, at det er okay at kommunikere åbent om mentale helbredsproblemer og opfordre til, at I kan tale om stress, angst og depression, at I kan drøfte mulige arbejdsrelaterede risikofaktorer, og bidrage til at I får viden om hvilke symptomer, I skal være opmærksomme på og hvilke handlemuligheder, I har.