Medarbejder

Føler du dig presset?

Indhold
Medarbejder

Hvornår har jeg behov for hjælp eller behandling?

Det kan være svært at vide, hvornår du har behov for hjælp eller behandling. Hvis du føler dig stresset, angst eller deprimeret, kan det være en god idé at søge hjælp tidligt, også mens du stadig føler, at du kan arbejde. En tidlig indsats og den rette behandling kan nemlig øge dine chancer for at blive i arbejde eller vende varigt tilbage efter sygefravær.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, om du har sværere ved at klare dine opgaver på arbejdet, eller om din arbejdsglæde er faldet markant. Det kan være tegn på, at du har behov for hjælp eller behandling.

Find den rette behandling

Hvis du har symptomer på stress, eller andre mentale helbredsproblemer, er første skridt at tale med din læge om, hvilke muligheder, der er. Hvis du bliver henvist til fx samtaleterapi eller et stress-forløb, kan det kan være en god idé at bede om en plan for behandlingen, så du er sikker på at få den rigtige hjælp. Det er også vigtigt, at der lægges en plan for, hvordan dit arbejde kan tilrettelægges, så det tager hensyn til de udfordringer du har lige nu, hvis du ikke er sygemeldt.

Hvem kan jeg tale med?

Det kan være svært at tale med nogen om dine problemer, især hvis du er bekymret for, at det kan få negative konsekvenser på arbejdet. Det er dog vigtigt at huske på, at din leder kan hjælpe med at finde løsninger, så du kan blive i dit job, selvom du har brug for at få omlagt dine opgaver i en periode. Hvis der er en arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, vil vedkommende kunne hjælpe. Hvis ikke, kan du få rådgivning gennem din fagforening. Nogle pensionsselskaber kan også yde rådgivning om stress eller andre mentale helbredsproblemer. Du kan altid kontakte din egen læge, der vil vurdere, om du skal henvises til behandling eller eventuelt del- eller fuldtidssygemeldes for en periode. Det er også vigtigt at få udelukket andre årsager til dine symptomer. Det kan lægen hjælpe med.

Mange arbejdspladser tilbyder en sundhedsforsikring, hvor man kan få gratis hjælp hos en psykolog eller psykiater. Hvis I ikke h ar en forsikring, kan du tale med din egen læge, der i mange tilfælde kan hjælpe dig med en henvisning.

Få gratis rådgivining om stress, angst eller depression

Du kan altid få gratis, anonym rådgivning om behandling af stress, angst og depression hos Psykiatrifondens telefonrådgivning på 39 25 25 25.

Læs mere om mulighederne for rådgivning her.