Leder

Det gode arbejdsmiljø

Indhold
Leder

Hvad kan jeg gøre for at passe på mine medarbejdere og mig selv?

Der kan være flere grunde til, at en medarbejder får mentale helbredsproblemer. Det kan både skyldes forhold på arbejdspladsen og i privatlivet. Du kan ikke gardere dig helt imod mentale helbredsproblemer ved bestemte handlinger og indsatser på arbejdspladsen. Men du kan handle og indrette arbejdspladsen, så der er de bedste rammer for et godt psykisk arbejdsmiljø. Og du kan bidrage til mental sundhed og trivsel, så medarbejderne får større modstandskraft mod mentale helbredsproblemer.

Hvis dine medarbejdere ikke trives, og der er et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, kan det øge risikoen for, at de får mentale helbredsproblemer som fx stress, angst eller depression.

Hvis dine medarbejdere ikke trives, og der er et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, kan det øge risikoen for, at de får mentale helbredsproblemer som fx stress, angst eller depression.

Hvis I derimod sammen sørger for, at der er et godt arbejdsmiljø, og skaber sunde rammer for trivsel og samarbejde, har det en beskyttende effekt på den mentale sundhed hos alle – ledere som medarbejdere. Du kan som leder gøre en stor forskel i dette arbejde. Samtidig bliver det lettere for dem, der allerede har et mentalt helbredsproblem, at være på arbejdspladsen.

Hvis du har en nøgleperson på arbejdspladsen, som du kan involvere i arbejdet med at forebygge mentale helbredsproblemer blandt dine medarbejdere, så gør endelig det. I kan sammen sætte jer ind i emnet, drøfte det, vende eventuelle udfordringer og risici og forsøge at tilrettelægge indsatser eller tiltag.

Hvad er mental sundhed, og hvordan påvirkes den på arbejdspladsen?

Når vi taler om mental sundhed referer vi ofte til en situation hvor medarbejderne det meste af tiden oplever:

  • at de bruger og udvikler deres evner
  • at de kan håndtere det pres og de belastende situationer, de møder
  • at de har positive samarbejdsrelationer til hinanden og mulighed for at opretholde dem  
  • at de bidrager til fællesskabet og den fælles opgaveløsning.

Så når du vil støtte dine medarbejdere i at være mentalt sunde, skal du sørge for at skabe rammerne for at fremme og muliggøre disse fire faktorer. Der vil for alle mennesker komme perioder, hvor man præsterer bedre end andre. Det er naturligt og ikke et udtryk for at den mentale sundhed er udfordret. Men det er vigtigt at være opmærksom på, om en eller flere medarbejdere over en længere periode presses udover deres ressourcer eller lader til at have det svært.

Når man trives på sit arbejde, handler det som regel om, at man føler sig set og hørt på sin arbejdsplads og er tryg ved sine kollegaer. En vej til at øge trivslen på arbejdspladsen er ved at arbejde med psykologisk tryghed.

 

5 tegn på høj psykologisk tryghed
  1. Tillid til at dele og udtrykke ideer: I en tryg arbejdskultur føler medarbejderne sig komfortable med at dele deres ideer, perspektiver og bekymringer uden frygt for negative konsekvenser. De føler sig ikke dømt eller kritiseret, hvilket fremmer åbenhed og innovation.
  2. Åben kommunikation og feedback: Psykologisk tryghed skabes også gennem åben og ærlig kommunikation. Medarbejdere skal føle, at de kan give og modtage konstruktiv feedback uden at føle sig truet eller ydmyget. Dette skaber et miljø med mulighed for læring og udvikling.
  3. Respektfuld og inkluderende adfærd: En tryg arbejdskultur er præget af respektfuld adfærd og inklusion. Alle medarbejdere behandles med værdighed og føler sig inkluderet uanset deres baggrund, holdninger eller idéer. Mangfoldighed og forskellige perspektiver betragtes som en styrke.
  4. Tillid til ledelse: Tillid til ledelsen er afgørende for at opbygge psykologisk tryghed. Medarbejdere skal føle sig trygge ved at dele deres bekymringer eller udfordringer med ledelsen uden at frygte negative konsekvenser. Ledelsen skal være lydhør og engageret i at skabe et trygt arbejdsmiljø.
  5. Fejlaccept og læring: I en tryg arbejdskultur opfattes fejl som en mulighed for læring og forbedring snarere end som en kilde til skam eller skyld. Medarbejdere skal føle sig i stand til at indrømme fejl og søge efter løsninger uden frygt for straf eller fordømmelse. Dette fremmer en kultur med kontinuerlig læring og innovation.

Kilde: Amy Edmondson, Professor I psykologi og ph.d. I organisationsudvikling.

Mental sundhed er altså også fremme af trivsel. Overvej, hvordan du kan fremme trivselsarbejdet blandt dine medarbejdere, og hvem der evt. kan hjælpe dig med det. Har du adgang til nøglepersoner, der har tid, lyst og kompetencer til det, så brug dem.

Tal om trivsel

For at tage temperaturen på trivslen på arbejdspladsen, er det vigtigt, at du jævnligt spørger ind til, hvordan dine medarbejderhar det, og hvordan det går i gruppen. Der findes flere metoder til dette.

Særlige risikofaktorer

Tænk over, og undersøg gerne, om der er særlige risikofaktorer på jeres arbejdsplads, du som leder skal være opmærksom på lige nu, fx større forandringer, jobusikkerhed, omgangstone, konfliktniveau, potentielle trusler om vold fra klienter, udfordringer omkring pausekultur eller samarbejde.

Hvis du tænker, at I har nogle særlige risici i øjeblikket, så sæt fokus på dem, gerne sammen med medarbejdere med interesse for arbejdsmiljø, eller tillidsvalgte, hvis I har sådanne på arbejdspladsen. Der findes mange metoder og værktøjer til dette, og I kan også få hjælp i jeres branchefællesskab eller i de fagforeninger, der er repræsenteret på arbejdspladsen.

Skåret ind til benet handler det om, at du interesserer dig for dine medarbejderes trivsel og belastningsgrad. Det vil sige, at du jævnligt spørger hvordan det går, hvilke opgaver medarbejderne trives med, hvad der er presset, om der er noget du kan gøre, for at hjælpe eller gøre noget nemmere. Hvis I ellers har en god relation og et trygt arbejdsmiljø, vil de fleste medarbejdere også føle sig trygge ved at dele deres overvejelser med dig. Hvis du oplever, at medarbejderne holder igen, er det værd at overveje, om der er noget i din ledelsesstil eller i samarbejdsrelationerne, der ikke fungerer.

Du kan også tale med medarbejderne i gruppen om, hvad de samlet set og hver for sig tænker om deres trivsel og arbejdspres lige nu. Det kan give dig et indtryk af, om der er et problem på tværs af teamet eller organisationen, eller om der er enkelte medarbejdere, du skal være særligt opmærksom på.

Har du adgang til nøglepersoner på din arbejdsplads, som kan hjælpe dig med din forberedelse, og hvordan du kan tilrettelægge trivsels-snakke, så brug dem. Du kan læse mere om nøglepersonens opgaver og muligheder her

Hvem kan hjælpe dig?

Hvis I på jeres arbejdsplads har fx  en arbejdsmiljøorganisation, et samarbejdsudvalg eller et medindflydelse- og medbestemmelsesudvalg (MED), kan du som leder involvere dem så tidligt som muligt i arbejdet med at forebygge mentale helbredsproblemer.

De kan både hjælpe med, hvordan du taler med medarbejdere om trivsel og hvis du har en medarbejder, der lader til at mistrives.