Hvis en kollega har det svært
Hvis en kollega har mentale helbredsproblemer, er det vigtigt at gribe ind tidligt.
Hvordan kan jeg, som nøgleperson, støtte en kollega i at finde hjælp?
Hvis du opdager, at en kollega mistrives og måske har mentale helbredsproblemer, bør du tale med vedkommende og opfordre til, at vedkommende taler med sin leder om det. Husk, at du kan tage fejl, og respekter, hvis din kollega afviser dig.
Hvis du kan se tydelige tegn på mistrivsel, og din kollega ikke selv vil gøre noget ved det, kan du overveje at tale med vedkommendes leder om situationen. Lederen har pligt til at gribe ind overfor mistrivsel på arbejdspladsen og som minimum undersøge, om årsagerne er arbejdsrelaterede.
Senere kan du opfordre kollegaen og lederen til at justere arbejdsopgaverne, så kollegaen bliver aflastet, og evt. foreslå dem at udarbejde en såkaldt fastholdelsesplan sammen. Du kan læse mere om fastholdelsesplanen samt reglerne for fastholdelse og sygemelding hos Sundhed.dk.
Man behøver ikke at være 100% velfungerende for at kunne arbejde. I mange tilfælde kan man godt gå på arbejde, selv om man er presset, ked af det eller nervøs i en periode.
Man behøver ikke at være 100% velfungerende for at kunne arbejde. I mange tilfælde kan man godt gå på arbejde, selv om man er presset, ked af det eller nervøs i en periode. Men det kræver, at arbejdsbyrden og -opgaverne tilpasses den eventuelle funktionsnedsættelse og den ændrede arbejdsevne, som medarbejderen har i den periode, for at det ikke skal udvikle sig til mere alvorlige problemer.
Hvordan taler jeg med en kollega, der ser ud til at mistrives?
Tænk over, hvor og hvornår det er bedst at tage samtalen.
Du får sandsynligvis ikke et oprigtigt svar, hvis du indleder samtalen, når andre kan overhøre den. I stedet risikerer du at sætte din kollega i en ubehagelig situation.
Du kan for eksempel sige: ”Jeg har lagt mærke til, at du sjældent går med til frokost for tiden, og du er heller ikke er med til kaffepausen mere. Hvordan kan det være? Er du okay?”
Sig helt neutralt, hvad du har lagt mærke til af ændringer i adfærd eller symptomer, og spørg ind til, om det, du ser, lyder rigtigt og om kollegaen ved, hvad årsagen kan være. Kort sagt: fortæl, hvad du ser, og spørg, hvorfor det er sådan.
Du kan for eksempel sige: ”Jeg har lagt mærke til, at du sjældent går med til frokost for tiden, og du er heller ikke er med til kaffepausen mere. Hvordan kan det være? Er du okay?”. Forsøg at spørge til kollegaens trivsel og eventuelle årsager. Prøv at finde ud af, om kollegaen selv er klar over, at noget er galt, og tilbyd så din hjælp og støtte.
- Tænk over, hvordan du spørger. Kollegaen kan være ekstra følsom og måske på vagt overfor kritik. Så gør dig umage med at spørge neutralt.
- Undgå at virke vurderende eller dømmende overfor de svar, du muligvis får.
- Du kan måske øve dig med en anden person først (ikke én fra jeres arbejdsplads), så du kan få en reaktion på, hvordan dine spørgsmål og observationer lyder for andre.
Det kan godt være, at du bliver nødt til at spørge flere gange og på forskellige måder, hvis kollegaen har svært ved at få sat ord på sin mistrivsel. Men vær også opmærksom på ikke at overskride kollegaens grænse for, hvad han/hun vil tale med dig om. Det er svært, men prøv dig frem.
Husk, at dine observationer kan være forkerte – eller der kan være samarbejdsrelationer, der gør det vanskeligt for kollegaen at åbne op.
Hvis du bliver afvist gentagne gange, er det nok en god idé at trække dig lidt igen. Du kan jo tage fejl. Du skal selvfølgelig reagere, hvis du er alvorligt bekymret for en kollega, der ikke vil tale om det. Så må du overveje, om du skal involvere lederen eller en anden på arbejdspladsen, der kan hjælpe.
Kan jeg gøre situationen værre ved at spørge til kollegaens helbred?
Du gør ikke situationen værre ved at stille spørgsmål - tværtimod tager du ansvar for dine observationer og viser kollegaen, at du er bekymret og ønsker at hjælpe. Det er en af dine forpligtelser som fx arbejdsmiljørepræsentant at være opmærksom på arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel – men det er ikke dit ansvar, at alle problemerne bliver løst. Det er ledelsens.
Det er en af dine forpligtelser som fx arbejdsmiljørepræsentant at være opmærksom på arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel – men det er ikke dit ansvar, at alle problemerne bliver løst. Det er ledelsens.
Tag netop samtalen med kollegaen så tidligt som muligt, så du forhåbentligt bidrager til at få taget hånd om situationen, inden mistrivslen og eventuelle mentale helbredsproblemer udvikler sig til at kræve en sygemelding.
Det er bedre at spørge én gang for meget end én for lidt, men respekter din kollega. Hold en neutral og respektfuld tone, uanset hvilke svar du får tilbage.
Og husk på, at der måske slet ikke er noget galt! Selvom du har lagt mærke til ændringer, som du finder mærkelige, kan det godt være, at der er en naturlig forklaring, som ikke har noget med mistrivsel at gøre. Fx har kollegaen, der trækker sig fra kaffepauser og fælles frokost, måske bare travlt i en periode, eller måske har vedkommende ændret sine kaffe- eller spisevaner.