Mental sundhed

I voksenlivet er arbejdspladsen et af de steder, hvor vi tilbringer en stor del af vores vågne timer. Sammen om mental sundhed adresserer netop de forhold, som er indenfor arbejdspladsens indflydelse og ansvar, når det gælder om at fremme den mentale sundhed.

Hvad er mental sundhed?

Mental sundhed defineres af WHO – og i forlængelse heraf Sundhedsstyrelsen – som en tilstand, hvor man trives, fordi man:

• udvikler og udfolder sine evner
• kan håndtere belastninger
• indgår i positive sociale relationer
• bidrager til fællesskabet.

Mental sundhed er forbundet med engagement, produktivitet, kreativitet og evne til at vise omsorg. Det handler om at have det godt med sig selv og sit liv, og om at kunne fungere godt i sin dagligdag. Mental sundhed er desuden vigtig for vores evne til at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt og økonomisk – og dermed bidrage positivt til samfundet.

Hvordan fremmer man den mentale sundhed på arbejdspladsen?

Talrige undersøgelser viser, at når en række faktorer, der har betydning for det psykosociale arbejdsmiljø på arbejdspladsen, er til stede i tilpas omfang, vil det have en positiv effekt på trivslen og opgaveløsningen. Det gælder især god ledelse, indflydelse på eget arbejde, social støtte, balance mellem krav og ressourcer samt anerkendelse, belønning, forudsigelighed og retfærdighed i arbejdet.

Når man trives i sit job, har tydelige mål for sine opgaver og rollerne på arbejdspladsen er klare, er man mere engageret og produktiv. Og man har mindre risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer.

Men det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvor man kan sætte ind for at skabe mental sundhed. Det kan fx afhænge af, om der er et højt arbejdspres, mange konflikter, risiko for vold mod de ansatte, eller om arbejdspladsen måske er midt i en omfattende forandringsproces.

Hvad er mentale helbredsproblemer?

Et mentalt helbredsproblem kan være stress, angst, depression, en psykisk lidelse, mistrivsel, udbrændthed, krise, misbrug og 'dårlige nerver'.

Depression, angst og stress-relaterede belastninger udgør dog hovedparten af de mentale helbredsproblemer. Og i de fleste tilfælde er de milde eller moderate. De mere alvorlige mentale helbredsproblemer som fx skizofreni og svær depression er relativt sjældne.

Hvor stort er omfanget af mentale helbredsproblemer?

Ifølge en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 2020 lider mere end 25% af den globale befolkning af mentale helbredsproblemer. Coronapandemien har i de fleste lande betydet en stigning på ca. 15-25%.

I Danmark udgjorde sygefraværet på grund af psykiske lidelser i 2020 ca. 25% af det samlede sygefravær. Desuden steg antallet af personer på førtidspension på grund af psykiske lidelser fra 42% i 2015 til 48% i 2020 ifølge tal fra Danmarks Statistik.

De samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark anslås nu til at være omkring 141 mia. kr. årligt ifølge en rapport fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Omkostningerne skyldes primært tabt produktivitet og førtidspensionering, mens de direkte omkostninger til behandling udgør ca. 17% af de samlede omkostninger.

Mentale helbredsproblemer påvirker en persons følelser, tanker og opfattelsesevne. For den enkelte medfører det typisk, at man fungerer dårligere i sociale og arbejdsrelaterede sammenhænge, har mindre energi og er mindre god til at løfte sine daglige opgaver.

Det betyder, at der ved mentale helbredsproblemer er en markant øget risiko for, at man bliver langtidssygemeldt eller skal på førtidspension, hvilket igen giver en større risiko for ledighed og/eller udstødning fra arbejdsmarkedet.

Mentale helbredsproblemer kan skyldes forhold både på og udenfor arbejdspladsen. Årsagerne antages at være et samspil af biologiske, psykologiske og sociale årsager. For de fleste, der rammes, er det forbigående, og de kommer sig helt.

Hvis man har begyndende stress, angst eller depression, vil en tidlig indsats og den rette behandling øge chancerne for at blive i arbejde eller vende varigt tilbage efter sygefravær.

Det er vigtigt, at man får den rigtige behandling. Der findes effektive behandlingsformer, men ikke alle får den rigtige hjælp. Man skal ikke behandles for stress, hvis man i virkeligheden har angst eller depression – eller omvendt.

Kan man forebygge mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen?

Årsagerne til mentale helbredsproblemer er komplekse og kan skyldes forhold på og udenfor arbejdspladsen gennem et helt liv. Derfor findes der ikke indsatser, som i sig selv kan forhindre mentale helbredsproblemer i at opstå. Men der findes indsatser, som kan fremme den mentale sundhed og robusthed – og dermed styrke modstandskraften mod mentale helbredsproblemer.

På arbejdspladsen kan man fremme den mentale sundhed gennem indsatser, der forbedrer arbejdsmiljøet. Det vil skabe sundere rammer, der har en beskyttende effekt på de ansattes mentale sundhed, og samtidig gøre det lettere at være på arbejdspladsen for dem, der allerede har et mentalt helbredsproblem.

Det vil især kunne fremme den mentale sundhed at lave indsatser, der styrker medarbejderens indflydelse på eget arbejde, hvor det er muligt, forbedrer den sociale støtte og skaber balance mellem krav og ressourcer. Også indsatser, der mindsker stress, kan forbedre den mentale sundhed og til dels forebygge udviklingen af mentale helbredsproblemer.

Kilder

Her kan du se en liste over de kilder, der er brugt til websitets tekster om mental sundhed og mentale helbredsproblemer. 

Hvidbogen om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet, Vilhelm Borg, Mette Nexø Andersen, Malene Friis Andersen, NFA og AT, 2010

Copework – Copestress Workplace Study, en forskningsrapport fra Bispebjerg Hospital, Arbejdsmedicinsk klinik af bl.a. Yun Ladegaard og Bo Netterstrøm, 2012

Mesterledelse, en bog af Anne Birgitte Lindholm fra Akademisk Forlag Business, 2014

ABC Guide til mental sundhed, rapport, test og guide fra Statens Institut for Folkesundhed, SIF, 2015

Tag på arbejde - fra sygemelding til samarbejde, en bog af Jesper Karle og Lars Aakerlund, 2016

Stop Stress – Håndbog for ledere af Malene Friis Andersen og Marie Kingston fra Klim, 2016